I en tid, hvor bæredygtighed og grøn omstilling står højt på dagsordenen, er overgangen til batteridrevne færger i Danmark en positiv udvikling. Denne omstilling kan potentielt markere et stort skridt mod en mere bæredygtig fremtid ved at eliminere dieselmotorerne, der er skyldige i store mængder NOx- og CO2-udledning. Med el som den eneste drivkraft for færgerne, er der god grund til at applaudere dette som det rette skridt mod en “bedre verden.”

Ærø kommune trådte allerede i 2019 i spidsen for denne bevægelse ved etableringen af E/F Ellen. Denne færge er udstyret med to elektriske motorer, der har en imponerende samlet kapacitet på 1500 kW. Dette banebrydende skridt blev Danmarks første elektriske færge, og sidenhen har en lignende implementering fundet sted, en elfærge rute mellem Esbjerg og Fanø. Ærø kommune er en pioner inden for den elektriske grønne omstilling, og er figurere blandt de fem kommuner i landet med flest ladestandere per 1000 indbyggere.

Ærø kommune tror faktisk så meget på elfærgernes positive effekt at de i skrivende stund er igang med projekt E-ferry twins. Ikke nok med at de leverede Danmarks første elfærge, så kommer de også til at implementere landets tredje og fjerde elektrisk drevne færger!

Der er dog adskillige årsager til, at andre kommuner endnu ikke har fulgt Ærøs eksempel, på trods af dens tidlige position som frontløber for fire år siden. Økonomiske hensyn og usikkerhed omkring den korrekte kurs er blot nogle af de udfordringer, som potentielle efterfølgere står over for.

For at sikre, at denne omstilling virkelig fører til en grønnere fremtid, er det netop vigtigt at overveje flere faktorer, som både samfundet og den teknologiske udvikling skal forberede sig på.

Er elektrisk energi altid grøn?

Selvom Danmark har en rig kilde af vedvarende energi, som sol og vind, er det vigtigt at bemærke, at elektricitet ikke altid er “grøn.” Der er stadig bekymring for, at elfærgernes batterier kan blive opladet med elektricitet, der genereres ved forbrænding, såsom kul. Dette rejser spørgsmål om, hvor grøn den elektriske energi virkelig er, og opfordrer til yderligere investeringer i vedvarende energikilder. For at undgå denne problematik har man for Ærøs elfærge lavet et klimacertifikat med Norlys. Dette forpligter dem til at købe CO2 neutralt og vedvarende energi. Det er noget andre kommuner kunne lade sig inspirere af da det samtidig støtter op om FN’s Verdensmål nummer 7 ”Bæredygtig energi”.

Eventuelle udfordringer i distributionsnettet og batteriernes opladningsmønstre

En betydelig udfordring er udvidelsen af distributionsnettet, der ikke kun skal støtte en elfærge, men også det voksende antal elektriske biler. Dette er en proces, der vil tage årtier, før det er fuldt udbygget og i stand til at understøtte de nødvendige ladestationer og elektrificering i hele landet. Der har derfor også været tanker om de batteridrevne færger kan tjene som mobile energilagringsenheder. Når de ikke er i drift, kunne de eventuel bidrage til at stabilisere el-nettet ved at frigive den lagrede energi tilbage til gavn for samfundet. Men denne løsning lyder som en lappeløsning, der ikke vil fungere stabilt på den lange bane og slide batterierne mere end de vil gavne nettet.

En anden, selvom mindre, mulig udfordring ved omstillingen til elfærger er det konstante energiforbrug døgnet rundt. Batterierne lades normalt  i løbet af dagen mellem sejlturene. Her har færgerne også implementeret hurtigopladningsteknologi, der gør det muligt at oplade batterierne på kort tid, hvilket minimerer tidsspild mellem sejlturene. Men kan vores el net holde til denne voldsomme opladning i intervaller?

En spændene løsning kan være udviklingen af “plug-in/plug-out” teknologi, hvor en fuldt langsomt opladet batteripakke på havnen kan udskiftes med den afladte batteripakke på færgen.

Her har Ærø dog også forsøgt at knække koden. Og det har de gjort langt simplere endda. De vil belaste elnettet mindst muligt ved at lagre energi på havnene imens færgerne sejler. Denne energi der bliver ladet op løbende vil dermed ikke belaste el-nettet så hårdt og færgerne kan blive lynopladt fra en lagring frem for direkte fra disbrutitions nettet.

Batteriets udfordringer

Batterier i sig selv har også udfordringer. De kan påvirkes af temperatur, især om vinteren, men i færgerne, hvor de opbevares i et beskyttet maskinrum med fast temperatur, bør dette ikke udgøre et problem. En anden udfordring er håndteringen af affaldsbatterier. Litiumbatterier har en begrænset levetid, og det er afgørende at udvikle bæredygtige genanvendelsesmetoder for disse batterier, når de når slutningen af deres levetid. Her kunne man forstille sig at elfærgernes batterier hurtigere går til på grund af den store belastning.

Indvirkning på det maritime miljø:

Overgangen til batteridrevne færger har også en positiv indvirkning på det maritime miljø. Elektriske motorer er betydeligt mere støjsvage end traditionelle dieselmotorer, hvilket mindsker støjforureningen i havmiljøet og forbedrer levevilkårene for havets liv.

Optimisme for fremtiden

Til trods for at Ærø kommune er bannerfører inden for en motorteknik i sin spæde start, så er der, som ved al ibrugtagen af ny teknologi, udfordringer. Men uden skub i el-planerne vil vi aldrig nå FN´s klimamål, og lige nu skubber Ærø kommuner tungest. Man må krydse fingre for at flere kommuner tør lade sig inspirer og hoppe med på bølgen. På den måde vil der komme skub i teknologien og kommunerne kunne lave sparing på tværs.

For selvom der er udfordringer og overvejelser ved overgangen til batteridrevne færger, er det tydeligt, at fordelene opvejer ulemperne. Denne omstilling repræsenterer ikke kun et teknologisk skifte, men også en investering i en renere og mere bæredygtig fremtid for Danmark. Med vedvarende innovation og støtte fra både regeringen, kommunerne og private sektorer, kan vi forvente at se en markant forbedring af vores færgedrift og et skridt tættere på at opnå vores mål om en grønnere verden.

Tak til Ærø kommune og Ærøfærgerne for lån af billederne.