Grønt legat går til iværksætter bag bæredygtige elbiler

“Det Grønne Iværksætterlegat går til skaberen af bæredygtige elbiler: AIRY Automotive”
AIRY Automotive, et kommende dansk bilproduktionsfirma med fokus på bæredygtige elbiler, er årets modtager af Det Grønne Iværksætterlegat for 2023.



Virksomheden er grundlagt af Gustau Lange og Rasmus Hauschild og sigter mod at producere miljøvenlige elbiler i Danmark.
Det prestigefyldte legat, som tildeles af hjemmesiden Travelgreen.dk, har en værdi af 5.000 kroner og uddeles årligt den 1. november.

Travelgreen.dk har som sin mission at oplyse om grønnere transportmetoder og støtte iværksættere, der arbejder på udvikling af fremtidens miljøvenlige transportløsninger.

Frontløbere for grøn omstilling

Claus Bermann, direktør for selskabet bag Travelgreen.dk, udtaler:

“Som iværksættere selv er vi klar over, hvor udfordrende det kan være at skaffe finansiering i projektets tidlige stadier. Derfor ønsker vi at bidrage til, at danske iværksættere kan være frontløbere inden for den grønne omstilling, især i transport- og rejsebranchen, der står over for betydelige udfordringer. Vi er stolte over at kunne støtte AIRY Automotive, og vi ser frem til at følge deres projekt i fremtiden.”

Prototype under udvikling

AIRY Automotive har allerede nået en betydelig milepæl i udviklingen af deres første prototype. Gustau Lange forklarer: “Vi arbejder i øjeblikket på at færdiggøre den første fuldt funktionsdygtige prototype, som kan rumme fem personer.

Denne prototype vil blive brugt til at demonstrere vores produktvisioner, udføre testkørsler og drive markedsføring. AIRY’s biler bygger på en helt ny platform og fremstillingsmetode baseret på kulfiberkonstruktioner, som vi udvikler for at forbedre sikkerheden (endda mere sikker end en Volvo) og øge rækkevidden til 1000 kilometer pr. opladning.”



Færdig projekt ikke lige om hjørnet

Selvom AIRY Automotive har opnået betydelige fremskridt, er der stadig et godt stykke vej at gå, før deres elbiler ruller ud på de danske veje. Iværksætterne søger finansiering til at fortsætte produktudviklingen og lancere deres elbil til en bredere målgruppe. Gustau Lange afslutter med at sige:

“Vores næste skridt indebærer opskalering af produktionsprocessen samt lanceringen af den endelige produktionsmodel til offentligheden. Vi er meget taknemmelige for den støtte, vi har modtaget fra fonde, og vi fortsætter med at søge støtte fra både fonde og investorer.”

Denne artikel er tilsendt fra Travelgreen.dk, læs mere om Det Grønne Iværksætterlegat 2023 her.

Billede fra Airy automotive
Billede fra Airy automotive



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Del:

Twitter
Facebook
Email

Vær med i klubben

Vær med på beatet på alt, hvad der sker i elbilernes verden. Tilmeld dig vores nyhedsbrev; Ingen spam, ren nørderi.

Flere artikler