Sir Richard Branson, grundlægger af lavprisflyselskabet Virgin, har i et interview med CNN, bekendtgjort at Virgin overvejer at gå storstilet ind i produktion af elbiler.
23.03.2015
Sir Richards mål vil være en hyper højteknologisk luksus elbil, som skal tage konkurrencen op med Tesla.
Udtalelsen kom på et interview med CNN’s Rachel Crane under et Formel E løb.
Formel E har gennem længere tid haft Sir Richards interesse. (Formel E er et “Formel1 løb, drevet af samme organisation som driver Formel1 løb, med samme typer biler, blot på el).
Virgin har allerede brugt store summer på udviklingen af Formel E racere, og nu synes Sir Richard, at det måske kunne være tid til at sætte en udvikling af masseproducerede biler i gang.
“Men ..” udtaler Sir Richard.. “Bilen skal være helt speciel”. Han antyder at bilen skal kunne mere end nuværende biler, og samtidig være prismæssig konkurrencedygtig. Han hentyder til priser i samme lag som Chevrolet Spark EV, som i USA ligger i samme priskategori som Nissan leaf.
“Vores racerbiler har vist, at elbiler kan være sexede”. Han mener at de “små” biler som prismæssigt kan henvende sig til et bredt marked, ikke kan kategoriseres som “Sexy”. Hans intension er at producere en Tesla size” / kvalitet bil, til en pris på niveau med de små biler.
Med hensyn til produkter til konkurrencedygtige priser, er ingen vel i tvivl om, at netop Sir Richard Branson er en mester i denne kunst. Med en egenkapital, iflg. Forbes, på ca. 5 milliarder Dollar, skulle Virgin også være garant for lønnninger og udgifter til udvikling, så forudsætningerne for et realistisk elbil-eventyr, skulle være på plads.
