Hvad koster det at oplade en elbil? – hjemme vs. offentligt

Hjemmeladning er som regel billigst, men den reelle pris gemmer sig i mere end én kWh-takst. Her får du et gennemregnet 2026-overblik over strøm, ladetab, ladeboks, abonnementer, offentlig opladning og prisen pr. 100 kilometer.

Når en benzinbil bliver tanket, står regnestykket på én pæl: literpris, antal liter og beløbet på terminalen. Elbilen er anderledes. En del af prisen kan stå på elregningen, en anden i ladeappen og en tredje i et abonnement eller en serviceaftale. Dertil kommer, at bilen ikke nødvendigvis får alle de kilowatttimer ind på batteriet, som elmåleren registrerer.

Derfor kan to elbilister med samme bil og samme årlige kilometertal ende med vidt forskellige ladeudgifter. Den ene lader om natten hjemme til en lav samlet elpris. Den anden bor uden egen parkeringsplads og køber næsten al strøm på offentlige hurtig- og lynladere. En tredje betaler en fast månedlig pris og tænker sjældent over den enkelte kilowatttime.

Det korte svar på spørgsmålet er stadig, at hjemmeladning ofte er billigst. Men i 2026 er forklaringen ikke længere den store elafgiftsrefusion, som mange ældre guider stadig regner med. Elafgiften er midlertidigt sat næsten helt ned, og refusionsbeløbet er derfor blevet så lille, at strømpris, nettarif, ladetab og faste aftaleomkostninger betyder langt mere.

Kort fortalt: Det vigtigste at vide før regnearkene

• Hvor du lader, betyder meget. Hjemme køber du normalt strøm på din almindelige elregning. Ude betaler du operatørens pris, som også skal dække ladeanlæg, areal, effekt, drift og service.
• Bilens forbrug er ikke altid det samme som det fakturerede forbrug. Der går energi til omformning, elektronik og temperaturstyring under opladningen.
• Elafgiftsrefusionen er næsten forsvundet i 2026 og 2027. Den aktuelle refusionsforskel er 0,50 øre pr. kWh inklusive moms – altså en halv øre, ikke 50 øre.
• En billig kWh kan blive dyr med høje faste omkostninger. Ladeboks, installation, service og elaftalens abonnement bør fordeles over de kilometer, du faktisk kører.
• Offentlig AC, hurtigladning og lynladning er ikke én priskategori. Prisen afhænger af operatør, lokation, betalingsmetode, medlemskab og tidspunkt.
• Et abonnement er ikke automatisk billigt eller dyrt. Det afgøres af dit forbrug og af, hvor dyr din alternative opladning ville have været.

Først: kW og kWh er ikke det samme

To forkortelser går igen på ladestandere og elregninger:

• kW – kilowatt – er effekt. Det fortæller, hvor hurtigt energi i et givent øjeblik kan overføres. En ladeboks på 11 kW kan under de rette forhold levere op til 11 kilowatt.
• kWh – kilowatttime – er energi. Det er den mængde, du betaler for. Hvis bilen i én time modtager 11 kW konstant, er der leveret 11 kWh.

En højere kW-værdi gør altså primært opladningen hurtigere. Det er prisen pr. kWh – samt faste priser og gebyrer – der afgør regningen. En lynlader kan dog have en højere kWh-pris, fordi anlæg og nettilslutning er dyrere, men høj effekt er ikke i sig selv en matematisk garanti for en bestemt pris.

Sådan regner vi i denne artikel

Et troværdigt ladebudget kræver, at alle forudsætninger står åbent. Ellers kan et regneeksempel se præcist ud, selv om det sammenligner to forskellige målepunkter.

Vi tager udgangspunkt i en elbil, der bruger 18 kWh pr. 100 km fra batteriet. Det er et rimeligt regnetal for mange moderne elbiler, men ikke et dansk gennemsnit og ikke et løfte om din bil. En lille effektiv bil kan bruge mindre; en stor SUV, motorvejskørsel, kulde, modvind og høj fart kan løfte forbruget markant.

Som budgetforudsætning regner vi desuden med 90 procents samlet ladeeffektivitet. Det betyder, at der skal købes 20 kWh ved ladepunktet for at levere 18 kWh til bilens kørsel:

De 10 procent er en bevidst, afrundet budgetantagelse – ikke en påstand om, at alle biler altid har præcis 10 procents ladetab. I en ADAC-test offentliggjort i august 2026 lå tabet for fem testede biler ved en 11- eller 22-kW-wallbox mellem 5,1 og 7,0 procent under testforholdene. Ved almindelig stikkontakt målte ADAC 12,7–24,2 procent. Temperatur, ladeeffekt, bilens indbyggede lader, batteriets temperaturstyring og ladetilstand kan flytte resultatet. Læs ADACs målinger af ladetab.

Hvis dit eget forbrugstal allerede kommer fra ladeboksens elmåler eller den offentlige operatørs faktura, skal du ikke lægge 10 procent oveni igen. Så er tabet allerede med i den målte mængde.

Hvor mange kWh skal der købes om året?

Metode: 90 procents ladeeffektivitet som afrundet budgetforudsætning. Brug din egen bils og ladeboks’ målinger, når de findes.

Hvad koster det at lade en elbil hjemme?

Der findes ikke én landsdækkende hjemmepris, som er rigtig hele året. Elprisen skifter time for time på variable aftaler, Danmark er opdelt i prisområderne DK1 og DK2, og nettariffen afhænger både af netområde, sæson og tidspunkt. Elselskabets pristillæg og abonnement varierer også.

Derfor er det mere redeligt at regne med flere all-in-scenarier end at kalde ét øjebliksbillede for “den gennemsnitlige danske pris”. I tabellen betyder all-in den variable pris for den ekstra kWh: spotpris, leverandørens kWh-tillæg, transport og systemydelser, elafgift og moms. Faste udgifter til elaftale, ladeboks, installation og service er ikke med endnu; dem lægger vi til senere.

Tre hjemmepriser – fra ladepunkt til kilometer

Alle beløb er inklusive moms og bygger på 20 kWh købt strøm pr. 100 km. Priserne er transparente regnescenarier, ikke prisprognoser.

Tabellen viser både styrken og svagheden ved simple elbilregnestykker. Ved 20.000 km betyder en forskel på én krone pr. kWh hele 4.000 kr. om året. Men resultatet gælder kun, hvis de sammenlignede priser reelt indeholder de samme dele af elregningen.

Hvad består hjemmeprisen egentlig af?

Når bilen lader hjemme, kommer den ekstra kWh gennem den samme måler som resten af huset. Den variable pris består typisk af følgende lag:

1. Spotprisen på el. På en timebaseret aftale følger den engrosprisen i dit prisområde med det interval, som aftalen bruger.
2. Elselskabets tillæg. Det kan være et tillæg pr. kWh, handelsomkostninger og eventuelle andre produktspecifikke elementer.
3. Transport gennem elnettet. Det lokale netselskabs tarif kan være lavere i lavlasttimer og højere i spidslasttimer. Du kan ikke frit vælge netselskab; det følger adressen.
4. Energinets tariffer. De finansierer blandt andet drift og balance i det overordnede elsystem.
5. Elafgift. I 2026 og 2027 er den almindelige sats midlertidigt reduceret til 0,8 øre pr. kWh eksklusive moms.
6. Moms. Privatkundens priser vises normalt inklusive 25 procent moms.

Dertil kommer faste beløb, eksempelvis elabonnement, netabonnement, ladeaftale eller service. Nogle af dem ville du have betalt uden elbil; andre skyldes direkte din ladeløsning. I et retvisende bilbudget bør kun den relevante merudgift henføres til bilen.

Elpris.dk drives af Forsyningstilsynet og kan bruges til at sammenligne elleverandørernes produkter. Det lokale netselskabs aktuelle tariffer skal kontrolleres separat; Radius’ prisside viser eksempelvis, at netbetaling og abonnement knytter sig til netområdet, ikke til den elleverandør, kunden vælger.

Den billigste spotpris er ikke hele prisen

En time med en spotpris tæt på nul er ikke det samme som gratis opladning. Nettariffer, systembetaling, leverandørtillæg og moms kan stadig stå på regningen. Omvendt kan intelligent opladning stadig have stor værdi: Når bilen flytter mange kWh til billige timer, undgår den typisk både dyrere spotpriser og de dyreste netperioder.

Det kræver dog, at ladeboksen, bilen eller appen faktisk styrer efter din aftale og dit netområde. Nogle produkter afregnes time for time, andre efter månedspris eller en anden model. “Variabel pris” er derfor ikke præcis nok som produktbeskrivelse.

Elafgiftsrefusion i 2026: En halv øre – ikke 50 øre

Her er den største forskel mellem denne artikel og mange ældre beregninger på nettet.

Fra 1. januar 2026 til 31. december 2027 er den almindelige danske elafgift sat ned til 0,8 øre pr. kWh eksklusive moms. Momsregistrerede virksomheder kan efter reglerne få godtgørelse ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre. Forskellen er dermed 0,4 øre eksklusive moms, svarende til 0,50 øre inklusive moms pr. kWh for forbrugeren i de ladeprodukter, der tilbagebetaler hele forskellen. Se Skattestyrelsens satser og eksempel.

Det er værd at dvæle ved enheden: 0,50 øre er 0,005 kr. – ikke 0,50 kr.

Så lidt flytter refusionen i artikelregnestykket

Det betyder ikke, at alle serviceaftaler er værdiløse. En aftale kan dække drift, garanti, support, udskiftning, dataforbindelse og adgang til andre priser eller netværk. Men i 2026 og 2027 kan en månedlig servicebetaling på mange kroner ikke forsvares økonomisk med refusionen alene for en almindelig privatbilist.

Reglerne er midlertidige. Et fem- eller tiårigt valg af ladeboks bør derfor ikke bygge på en antagelse om, at 2026-satsen nødvendigvis fortsætter efter 2027. Aktuelle udbydervilkår og særlige betingelser – eksempelvis ved egenproduktion – bør kontrolleres i den konkrete aftale. Norlys oplyser den aktuelle tilbagebetalingssats på 0,50 øre inklusive moms.

Ladeboksen har også en pris

Når hjemmeladning sammenlignes med en offentlig kWh-pris, bliver ladeboksen ofte behandlet, som om den er gratis. Det kan være rimeligt, hvis huset allerede har en afskrevet boks, som følger med boligen. For en ny elbilist er det ikke rimeligt.

Den samlede hjemmeløsning kan indeholde:

• køb eller leje af ladeboks
• standardinstallation og eventuelle ekstraarbejder
• ny gruppe, kabeltræk, jordarbejde eller udvidelse af installationen
• månedlig service- eller ladeaftale
• et ekstra abonnement på en bestemt elaftale
• eventuel bindingsperiode og pris ved opsigelse

Priserne varierer så meget med installation og produkt, at én “typisk” anskaffelsespris let bliver misvisende. I stedet viser næste regnestykke, hvordan du fordeler dine egne faste omkostninger.

Et illustrativt regnestykke for faste hjemmeudgifter

Antag, at boks og installation samlet koster 8.000 kr., og at du vælger at fordele beløbet over fem år. Antag desuden en servicebetaling på 49 kr. om måneden. Det giver:

• 8.000 kr. ÷ 5 år = 1.600 kr. om året
• 49 kr. × 12 måneder = 588 kr. om året
• i alt = 2.188 kr. om året

Dette er en regnemetode, ikke et markedsestimat. Skift 8.000 kr., fem år og 49 kr./md. ud med dine egne tilbud og din ønskede afskrivningsperiode.

Pointen er vigtig: Den variable hjemmepris kan være meget lav, men ved få kilometer fylder etableringen relativt meget pr. kWh. Ved mange kilometer fordeles den samme faste udgift over et større forbrug. Hvis boksen holder længere end fem år, eller hvis boligen allerede har den, falder den beregnede årlige omkostning. Hvis installationen kræver dyrt grave- eller eltavlearbejde, stiger den.

Hvad koster det at lade offentligt?

“Offentlig opladning” spænder fra en 11-kW-lader ved biblioteket til en stor lynladepark ved motorvejen. Betalingen kan ske direkte med kort, i operatørens app, gennem en ladebrik, via roaming eller som del af et abonnement. De forskellige betalingsveje kan give forskellige priser på den samme fysiske lader.

Tre kategorier går igen:

• Normalladning med AC, ofte 3,7–22 kW. Bilen omformer selv vekselstrømmen til jævnstrøm. Den står typisk tilsluttet længere.
• Hurtigladning med DC, ofte et mellemtrin mellem AC og de kraftigste anlæg. Operatørernes grænser og betegnelser er ikke helt ens.
• Lynladning med DC, typisk fra 100 kW og opefter i danske prisoversigter. Bilen bestemmer altid selv, hvor meget effekt den kan og vil modtage.

En annonceret 300-kW-lader leverer ikke automatisk 300 kW til enhver bil gennem hele sessionen. Batteriets ladestand, temperatur, bilmodel og eventuel deling af effekt kan sænke hastigheden. Du betaler normalt for kWh, ikke for det maksimale tal på standeren, men nogle steder kan parkering, transaktion eller tomgang komme oveni.

Aktuelle priseksempler – kontrolleret 7. september 2026

Kilder: OK’s prisoversigt, Norlys’ opladning på farten, Teslas prisforklaring og Clevers produktoversigt. Alle priser er forbrugerpriser inklusive moms, hvor udbyderen viser en konkret pris. Kontroller altid app eller stander umiddelbart før opladning.

Tabellen er et øjebliksbillede og ikke en rangliste over markedet. Den viser netop, hvorfor et generelt udsagn som “lynladning koster altid 5–6 kr./kWh” ikke holder. Nogle offentliggjorte priser ligger lavere; roaming, premiumlokationer og andre produkter kan ligge højere.

Offentlig opladning som tre pris-scenarier

For at gøre økonomien sammenlignelig regner vi videre med 3, 4 og 5 kr. pr. kWh. Alle tre er scenarier – ikke et markedsgennemsnit.

Baseret på 20 kWh faktureret energi pr. 100 km. Eventuel parkering, tomgang, abonnement og transaktionsgebyr er ikke med.

Den mest realistiske løsning er ofte en blanding

Mange elbilister lader ikke enten 100 procent hjemme eller 100 procent offentligt. De starter de fleste dage hjemme, men køber hurtig strøm på ferier, familiebesøg og lange arbejdsdage.

Nedenfor bruger vi 20.000 km om året, 4.000 kWh faktureret ladestrøm, en hjemmepris på 2,00 kr./kWh og en offentlig pris på 4,00 kr./kWh.

Faste omkostninger til hjemmeløsning eller abonnement er ikke med. Formålet er at isolere effekten af ladefordelingen.

Her ses en nuance, som ofte forsvinder: En mindre andel offentlig opladning vælter ikke nødvendigvis elbilbudgettet. I dette eksempel koster det 1.600 kr. ekstra om året at flytte 20 procent af energien fra hjemmet til offentlig opladning. Det store spring kommer først, når den dyrere løsning bliver hovedforsyningen.

Hvad koster en “fuld opladning”?

Spørgsmålet lyder enkelt, men det kræver tre oplysninger:

1. batteriets brugbare kapacitet – ikke nødvendigvis den nominelle størrelse i brochuren
2. hvor mange procentpoint der skal fyldes på
3. hvor mange kWh ladepunktet fakturerer for at få energien ind

Antag en bil med 75 kWh brugbar kapacitet. En opladning fra 20 til 80 procent fylder 60 procent af batteriet:

Med artikelmodellens 90 procents effektivitet skal der faktureres cirka 50 kWh. Det giver følgende pris:

Det er mere meningsfuldt end at spørge, hvad “en opladning” koster uden at angive start og slut. De færreste ankommer med præcis 0 procent og lader til præcis 100. Ved offentlig DC-ladning falder effekten desuden normalt ved høj ladestand, så de sidste procent kan koste tid uden at ændre kWh-prisen.

Hvornår kan et ladeabonnement betale sig?

Et fast abonnement kan give budgetsikkerhed og adgang til et stort netværk. Men ordene “fri” eller “ubegrænset” betyder ikke nødvendigvis, at alle omkostninger er låst. Et produkt kan have energitillæg, installationspris, binding, særlige hjemmeafregningsregler eller begrænsninger ved roaming.

På Clevers hjemmeside stod Clever One med ladeboks den 7. september 2026 til 849 kr. om måneden plus eventuelt energitillæg, med standardinstallation fra 2.999 kr. Clever You stod til 240 kr. om måneden plus kWh-forbrug, kombineret med Clever Power til 59 kr. om måneden plus husets kWh-forbrug. De tal viser, at “abonnement” dækker flere økonomiske modeller; de kan ikke sammenlignes ved blot at stille månedsbeløbet ved siden af en offentlig kWh-pris. Se Clevers aktuelle produktoversigt.

En enkel nulpunktstest

Hvis et tænkt flatrateprodukt koster 850 kr. om måneden, er basisprisen 10.200 kr. om året før eventuelle tillæg og installation. Dividerer man med den pris, man ellers i gennemsnit ville betale pr. kWh, får man et groft nulpunkt:

Dette er en neutral regneøvelse med et afrundet abonnement på 850 kr./md. Den er ikke en vurdering af et bestemt produkt. Installation, energitillæg, hjemmebetaling og tilbagebetaling, netværksdækning samt andre faste priser kan flytte nulpunktet.

Tabellen forklarer, hvorfor det samme abonnement kan være attraktivt for én bilist og dyrt for en anden. Den, der næsten kun lader hjemme til 2 kr./kWh, skal købe mange kWh, før 10.200 kr. svarer til den alternative strømregning. Den, der ellers ville købe meget offentlig strøm til 4 kr./kWh, når nulpunktet ved langt færre kilometer.

Det korrekte spørgsmål er derfor ikke kun “Hvor meget kører jeg?”, men også “Hvad ville mine kilometer ellers koste – og på hvilke ladere?”

Uden egen indkørsel: Offentligt er ikke nødvendigvis lig med lynladning

Boligtypen kan være vigtigere for ladeøkonomien end bilmærket. Bor du i lejlighed, kan din primære løsning være:

• en fælles ladeplads i boligforeningen
• en offentlig AC-lader tæt på hjemmet
• opladning på arbejdspladsen
• et abonnement med inkluderet offentligt netværk
• hurtig- og lynladning efter behov

En langsom offentlig AC-lader kan være billigere end en motorvejslyn­lader, men parkeringstid og regler skal passe til hverdagen. En boligforeningsløsning kan have både kWh-pris og månedlig administration. Arbejdspladsen kan tilbyde opladning gratis, til kostpris eller som skattepligtigt personalegode afhængigt af forholdene. Man bør derfor hente den faktiske prisliste, ikke bare antage, at “offentlig opladning” koster et bestemt beløb.

Hvis du ikke kan lade hjemme, er de vigtigste kontrolspørgsmål:

1. Hvilke ladere findes inden for reel gåafstand?
2. Hvad koster de via operatørens egen betalingsløsning?
3. Hvad koster de gennem det kort eller den app, du vil bruge?
4. Er der parkeringsbetaling, tidsgrænse eller tomgangsgebyr?
5. Findes der en stabil arbejdsplads- eller beboerløsning?
6. Hvor mange af årets kWh vil realistisk blive købt på dyre rejseladere?

Tesla Supercharger: Prisen er et øjebliksbillede

Tesla er relevant i et dansk prisoverblik, selv om virksomheden ikke er et elselskab. Mange Supercharger-stationer kan findes i Tesla-appen af førere i andre bilmærker, mens tilgængeligheden varierer fra lokation til lokation.

Tesla offentliggør ikke én fast landspris på supportsiden. Prisen vises for den valgte station og kan variere mellem spids- og lavlastperioder. Ejere af andre bilmærker kan på udvalgte lokationer vælge et medlemskab, der giver en lavere takst. Tesla beskriver også mulige trængselsafgifter, hvis bilen bliver stående ved en travl station omkring eller efter 80 procents ladestand. Se Teslas forklaring af priser og gebyrer.

Derfor bør en artikel ikke fastholde Tesla til eksempelvis “4–6 kr./kWh” uden dato, station og tidspunkt. Det korrekte råd er at kontrollere appen før sessionen og gemme den faktiske faktura til dit eget årsregnskab.

Sommer, vinter og motorvej kan flytte budgettet

En årsberegning med 18 kWh pr. 100 km udglatter store forskelle. Om vinteren skal batteri og kabine varmes, luften er tættere, dækkene kan have større modstand, og vejr og føre spiller ind. På motorvej vokser luftmodstanden kraftigt med hastigheden. Om sommeren kan en rolig tur i en effektiv bil ligge langt under artikelantagelsen.

Næste tabel er ikke en sæsonprognose. Den viser blot, hvad forbrugstallet gør ved regningen, hvis ladeeffektiviteten fortsat sættes til 90 procent.

Den bedste datakilde er derfor ikke bilens WLTP-tal alene, men bilens faktiske langtidsforbrug kombineret med ladeboksens eller operatørernes fakturerede kWh over alle årstider.

Solcellestrøm er billig – men ikke nødvendigvis gratis

Har boligen solceller, kan bilen bruge en større del af egenproduktionen lokalt. Det kan være økonomisk attraktivt, især når alternativet er at sælge overskuddet billigt og købe strøm tilbage senere med tariffer og moms.

Men nul kroner pr. kWh er sjældent den rigtige økonomiske pris. Solcelleanlægget har kostet penge, og den strøm, bilen bruger, kunne måske være solgt. Den relevante kortsigtede værdi er derfor ofte den mistede salgsindtægt plus eventuelle variable omkostninger. I et fuldt ejerregnskab kan en andel af anlæggets investering også indgå.

En simpel solcelleberegning bør mindst skelne mellem:

• strøm, der ellers ville være eksporteret
• strøm, der ellers ville være spildt eller begrænset
• strøm købt fra nettet på andre tidspunkter
• ekstra faste udgifter til styring, ladeboks eller batteri

Solceller ændrer altså ladeprofilen og den økonomiske mulighedsomkostning, men de ophæver ikke behovet for et klart regnestykke.

Kan offentlig opladning koste det samme som benzin eller diesel?

Ja, i nogle kombinationer – men udsagnet er meningsløst uden forudsætninger. En elbil på 20 købte kWh pr. 100 km koster 100 kr. pr. 100 km ved 5 kr./kWh. En benzinbil, der kører 16 km/l ved en antaget benzinpris på 15 kr./l, koster 93,75 kr. pr. 100 km. En dieselbil på 20 km/l ved 14 kr./l koster 70 kr.

Benzin- og dieselpriserne er illustrative antagelser, ikke dagspriser. Tabellen sammenligner kun energi/brændstof – ikke service, værditab, ejerafgift, forsikring eller finansiering.

Med de valgte antagelser er elbilens elektriske nulpunkt 4,69 kr./kWh mod benzinbilen og 3,50 kr./kWh mod dieselbilen. Under den pris er elbilens energi billigere pr. 100 km; over den er den dyrere. Ændrer du bilernes effektivitet eller brændstofprisen, ændres nulpunktet med det samme.

Det er netop derfor, at sammenligningen “billigste natstrøm mod dyr benzin” kan overvurdere besparelsen – mens “dyr roamingpris mod meget effektiv diesel” kan undervurdere den. Retvisende økonomi kræver realistiske biler, realistiske priser og den faktiske fordeling mellem hjemme og ude.

De otte mest almindelige fejl i ladebudgettet

1. At bruge bilens 18 kWh/100 km direkte på elregningen. Hvis tallet ikke inkluderer ladetab, bliver udgiften undervurderet.
2. At kalde én dags elpris for en årspris. Spotpris og tariffer varierer, og bilen lader ikke nødvendigvis i døgnets billigste time hver gang.
3. At bruge den gamle refusionssats. I 2026 og 2027 er forskellen 0,50 øre/kWh inklusive moms, ikke omkring 70–90 øre.
4. At glemme boks og installation. En lav hjemme-kWh-pris er ikke hele ejeromkostningen.
5. At sammenligne et abonnement med en kWh-pris. Først skal installation, faste betalinger, tillæg og den alternative ladepris med.
6. At behandle alle offentlige ladere ens. Operatørens egen app, roaming og direkte kortbetaling kan give forskellige vilkår.
7. At regne hver session som 0–100 procent. Det overvurderer den normale mængde pr. opladning og siger intet om årets samlede kWh.
8. At ignorere vinter og motorvej. Årets dyreste måneder og ture kan have et højere forbrug end brochuretallet.

Beregn din egen pris i fire trin

Den mest brugbare artikel kan ikke give alle læsere ét svar. Den kan give en metode, der gør svaret efterprøveligt.

Trin 1: Beregn fakturerede kWh

Årlige kWh = årlige kilometer ÷ 100 × bilens forbrug ÷ ladeeffektivitet.

Eksempel: 20.000 km ÷ 100 × 18 kWh ÷ 0,90 = 4.000 kWh.

Har du faktiske data fra et helt år, bruger du dem i stedet for modellen.

Trin 2: Find din ladefordeling

Sæt realistiske procenttal på hjem, arbejde, offentlig AC og hurtig/lyn. Summen skal være 100 procent. Brug gerne sidste års fakturaer eller forventede faste ture.

Trin 3: Beregn den vægtede kWh-pris

Ved 80 procent hjemme til 2 kr. og 20 procent ude til 4 kr. bliver den vægtede pris 2,40 kr./kWh.

Trin 4: Læg de relevante faste udgifter til

Med 4.000 kWh, 2,40 kr./kWh og de illustrative faste hjemmeudgifter på 2.188 kr. bliver totalen 11.788 kr. om året, eller 58,94 kr. pr. 100 km. Uden de faste udgifter var den variable del 48 kr. pr. 100 km.

Hvilke tal skal du indsamle før du vælger løsning?

• dit realistiske årlige kilometertal
• bilens faktiske forbrug over sommer og vinter
• ladeboksens eller operatørens målte kWh
• din forventede andel hjemme, arbejde, offentlig AC og DC
• din samlede hjemmepris i de timer, bilen faktisk skal lade
• pris og levetid for boks og installation
• service, elabonnement og øvrige faste betalinger
• bindingsperiode, opsigelsespris og ejerskab til boksen
• pris hos operatøren selv og pris via eventuel roaming
• energi-, transaktions-, parkerings- og tomgangsgebyrer

Gennemgå beregningen mindst én gang om året. Elmarked, afgifter og ladeprodukter ændrer sig hurtigere end bilen.

Hvad betyder det i praksis?

Der er fire robuste konklusioner:

For det første er hjemmeladning i de fleste almindelige scenarier den billigste variable energikilde. Men fordelen kommer i 2026 først og fremmest fra adgang til husholdningens pris og muligheden for at flytte opladningen – ikke fra en stor afgiftsrefusion.

For det andet kan en ny ladeboks fylde mærkbart ved lavt kørselsbehov. Det gør ikke hjemmeløsningen dårlig; boksen giver også sikkerhed, komfort og værdi over flere år. Men investeringen skal stå i regnestykket.

For det tredje behøver offentlig opladning som supplement ikke være økonomisk dramatisk. I vores 20.000-km-eksempel kostede 20 procents offentlig opladning 1.600 kr. mere om året end ren hjemmeladning, før faste omkostninger. Det er ved et stort offentligt forbrug eller dyre takster, at forskellen vokser kraftigt.

For det fjerde bør bilister uden egen indkørsel ikke nøjes med at spørge efter nærmeste lynlader. Offentlig AC, boligforening, arbejdsplads og abonnement kan skabe en helt anden gennemsnitspris.

Konklusion: Den rigtige pris er din samlede pris

Hvad koster det at oplade en elbil? I denne artikels gennemskuelige model koster den variable energi 30–50 kr. pr. 100 km hjemme ved 1,50–2,50 kr./kWh og 60–100 kr. pr. 100 km offentligt ved 3–5 kr./kWh.

Ved 20.000 km er spændet 6.000–10.000 kr. om året hjemme og 12.000–20.000 kr. offentligt. Men det endelige svar kan først skrives, når boks, installation, service, abonnement, ladetab, vinterforbrug og den faktiske ladefordeling er lagt til.

Den gamle genvej – “hjemme med refusion mod offentlig uden refusion” – forklarer næsten intet i 2026. Ved artikelmodellens 20.000 km er den maksimale aktuelle refusionsforskel cirka 20 kr. om året. En ændring på blot 25 øre i den reelle kWh-pris flytter derimod 1.000 kr.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det at køre 100 km i en elbil?

Ved 20 kWh købt strøm pr. 100 km koster det 40 kr. ved 2 kr./kWh, 80 kr. ved 4 kr./kWh og 100 kr. ved 5 kr./kWh. Din bil, årstid, fart og ladetab kan ændre forbruget.

Hvad koster det at lade et 75-kWh-batteri op?

Fra 20 til 80 procent lagres 45 kWh. Med 90 procents effektivitet faktureres cirka 50 kWh i artikelmodellen. Det koster 100 kr. ved 2 kr./kWh og 200 kr. ved 4 kr./kWh.

Er det altid billigere at lade hjemme?

Nej. En kampagne, arbejdspladsordning eller offentlig rabat kan være billigere end en dyr hjemmetime. Men over et helt år er den variable hjemmepris ofte lavere. En ny boks og faste aftaler kan dog mindske forskellen, især ved få kilometer.

Hvor meget sparer elafgiftsrefusionen i 2026?

Ved fuld tilbagebetaling af forskellen er satsen 0,50 øre/kWh inklusive moms. Ved 4.000 kWh bliver det 20 kr. om året. Reglerne gælder for den midlertidige afgiftsperiode 2026–2027 og kan ændres senere.

Er det billigste tidspunkt altid om natten?

Ikke nødvendigvis hver eneste dag. Den samlede pris afhænger af både spotpris og nettarif. Natten er ofte billig, men intelligent styring bør se på de konkrete timer og din aftale.

Koster 22-kW-opladning mere end 11 kW hjemme?

Ikke nødvendigvis pr. kWh. Hastigheden kan påvirke tab og belastning, men kWh-prisen følger elregningen. Mange biler kan desuden kun modtage 11 kW AC, selv om boksen kan levere 22 kW.

Hvorfor er prisen i min roamingapp anderledes end på operatørens hjemmeside?

Roamingudbyderen kan bruge sin egen takst eller lægge transaktionsomkostninger til. Kontroller altid prisen i den betalingsløsning, du faktisk starter sessionen med.

Skal jeg have en serviceaftale for at få refusion?

Refusion håndteres normalt gennem en ladeoperatør, der måler og dokumenterer forbruget efter gældende regler. Men med den meget lave sats i 2026–2027 bør serviceaftalen vurderes på alle sine ydelser – ikke kun på refusionsbeløbet.

Metode og kildekritik

Artiklens priser og regler er kontrolleret 7. september 2026. Markedspriser kan ændres umiddelbart efter udgivelsen. De konkrete udbydertal er derfor datostemplede øjebliksbilleder, mens hovedberegningerne bruger åbne pris-scenarier.

Alle centrale økonomiske tabeller bruger 18 kWh fra batteriet pr. 100 km og 90 procents ladeeffektivitet, svarende til 20 fakturerede kWh. Der er ikke tale om et dansk gennemsnit. Resultaterne kan reproduceres med de viste formler.

Offentlige udbyderpriser er hentet hos virksomhederne selv og beskriver deres egne produkter. De er ikke uafhængige markedsmålinger. Afgiftsoplysninger kommer fra Skattestyrelsen. Målingen af ladetab kommer fra ADACs konkrete fembiltest; den bruges til at dokumentere variationen, ikke til at erklære en universel tabsprocent.

Centrale kilder

• Skattestyrelsen: Midlertidig nedsættelse af elafgiften i 2026 og 2027
• Forsyningstilsynet: Elpris.dk
• Radius Elnet: Priser og netbetaling
• ADAC: Måling af ladetab ved stikkontakt, solcelleladning og wallbox
• OK: Aktuelle priser på normal-, hurtig- og lynladning
• Norlys: Aktuelle priser på opladning på farten
• Norlys: Elafgiftsrefusion fra 1. januar 2026
• Clever: Produkt- og prisoversigt
• Tesla: Supercharging, priser og gebyrer

Relaterede artikler på Elbiler.dk

• Strøm, afgifter og elbilopladning – sådan hænger elregningen sammen
• Fast vs. variabel elpris – hvad betyder det for elbilopladning?
• Elafgiftsrefusion forklaret – sådan virker reglerne i 2026 og 2027
• Elselskaber i Danmark med ladestrøm og ladebokse
• Hvorfor har en elbil brug for kølemiddel? Det handler om langt mere end aircondition