Elbiler.dk fylder 20 år

Indhold

I januar 2026 er det 20 år siden, at Kim Maarup grundlagde Elbiler.dk. Dengang var elbilen stadig et sjældent syn på de danske veje, og både rækkevidde, priser og manglende ladestandere stod i vejen for det store gennembrud.

Gennem årene har vi fulgt hele udviklingen. Fra de tidlige danske elbilforsøg og projektet Prøv1elbil til Better Places store ambitioner og senere konkurs. Vi har skrevet om de første Tesla-modeller, nye ladestandere langs motorvejene og en tid, hvor blot 270 elbiler på de danske landeveje var værd at skrive en artikel om.

I 2013 begyndte sønnerne Asger og Rasmus Maarup også at bidrage med artikler og interviews. Siden har elbilen udviklet sig fra et nicheprodukt til en naturlig del af bilmarkedet – med længere rækkevidde, flere ladepunkter og et stadigt større udvalg af modeller.

Elbiler.dk er fortsat et uafhængigt familiesite uden tilknytning til bilbranchens aktører. Målet er det samme som i 2006: at formidle udviklingen inden for elbiler gennem oplysende, kritiske og forståelige artikler.

Tak til alle jer, der har læst med gennem årene. Vi glæder os til de næste 20.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Flere artikler