I næste weekend bliver VOYAH præsenteret for første gang i Danmark. Det er K.W. Bruun Import, der står får al import I Danmark af luksus bilmærket.
Hvis du skal til elbilmesse i næste uge, har du meget at glæde dig til! Blandt andet det prestigefyldte bilmærke VOYAH, der gør sin debut på dansk jord. Denne eksklusive præsentation er resultatet af et tæt samarbejde mellem K.W. Bruun Import og VOYAH, der nu bringer tre spektakulære modeller, Free, Dream og Passion, til Bella Centret. Passion-modelen vil endda have sin europæiske premiere på eCarExpo i denne fortryllende biludstilling.
Free
- SUV
- Rækkevidde: 500km
- Effekt: 360kW (489 hestekræfter)
- Acceleration 0-100: 4,4s
- Kan bestilles allerede nu
Dream
- Minivan
- Rækkevidde: 482km
- Effekt: 360kW (489hestekræfter)
- Acceleration 0-100: 5,8s
- Lanceres i starten af 2024
Passion
- Sedan
- Rækkevidde: 600km (ikke WLTP testet)
- Effekt: 380kW (510 hestekræfter)
- Acceleration 0-100: 3,8s
- Lanceres i tredje kvartal af 2024
VOYAH, der blev introduceret på markedet i 2020, er en del af Dongfeng-koncernen, en af Kinas mest fremtrædende bilproducenter med hele 54 års erfaring inden for bilindustrien. Denne erfaring og ekspertise afspejler sig i VOYAH’s luksuriøse biler, der nu bliver tilgængelige for danske bilentusiaster.
Som nævnt står bag importen: K.W. Bruun & Co, en familiefondsejet virksomhed med en stolt historie, der går tilbage til 1914, da stifteren K.W. Bruun solgte de allerførste biler. I dag er de vokset til at blive en af Nordens største bilimportører og har etableret sig som eksperter inden for bil- og reservedelsimport. Deres imponerende portefølje inkluderer anerkendte mærker som Peugeot, Citroën, DS, Opel og Mitsubishi i både Danmark og Sverige.