Elbilfirmaet Better Place Danmark indgav den 5. maj 2013 konkursbegæring.

Selskabet standsede hermed deres aktiviteter i Danmark.
Lukningen af selskabet bunder i det faktum at investorerne bag Better Place Inc. ikke ønsker at fortsætte finansieringen af selskabet. Finansieringsgrundlaget er derved væk, og der er ikke midler til at føre selskabet videre, meddeler bestyrelsen.

Better Place Inc. har gennem det seneste halvår neddroslet aktiviteterne og har set sig tvungen til at afskedige mange medarbejdere og skære kraftigt i omkostningerne, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

”Dette til trods, har det desværre ikke vist sig muligt at opnå den ellers ventede fortsatte finansiering”.

Better Place Global blev stiftet af den israelske forretningsmand Shai Agassi i 2007.

I Danmark etablerede Better Place sig 1. februar 2009 og beskæftiger i dag cirka et hundrede  medarbejdere. Better Place ejes af Better Place Global og Dong Energy, som er mindretalsaktionær, skriver selskabet på sin hjemmeside.

Elbiler.dk. lavede i 2010 et videointerview med et dengang lovende og visionært firma. Desværre tog markedet aldrig rigtig konceptet til sig, og udviklingen af batterier med længere rækkevidde og kortere ladetid underminerede både brugere og investorers tro på ideen om at skifte hele batteriet på en ”tankstation”.

Kim Maarup

Stifter og produktionsansvarlig

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *